Hvorfor vælge autocamper?
Da vi begyndte at planlægge vores rejse til Australien, havde vi egentlig aldrig overvejet andet end en autocamper til at fragte os rundt. Jeg har tidligere prøvet denne ferieform på New Zealand, og havde kun positive oplevelser. Det giver en utrolig stor frihed og fleksibilitet at rejse i autocamper. Når det er sagt, havde det naturligvis en anden betydning, at autocamperen denne gang skulle rumme vores egen lille familie med 3 børn – det skulle være vores base med både transport og overnatning døgnet rundt i 3 uger.
Alternativet var en personbil, som er lettere og hurtigere at komme rundt med, men de primære fordele for os ved en autocamper var klart at børnene skulle sove i samme seng hver dag, og vi havde hele tiden forsyninger med, allervigtigst mad og drikkevarer, så det var mere fleksibelt med spisetider- og steder. Vi kunne stoppe hvornår det skulle være og klargøre mad i løbet af kort tid. Og tilmed næsten altid med en fantastisk udsigt og/eller en legeplads til børnene.
For os var der følgende fordele og ulemper ved en autocamper:
Fordele
– Alt-i-én: transportmiddel, overnatning, køkken, opbevaring, toilet m.m.
– Fleksibilitet/frihed
– God udsigt, både under kørsel og ved stop
– Samme base dag/nat til trods for forskellige overnatningssteder
– Fornuftig økonomisk løsning
– Camperlivet er en kæmpe fordel i Australien, særligt med børn
– Nærvær (på godt og ondt :-))
Ulemper
– Autocamper bruger mere brændstof kontra personbil
– Knap så behageligt at køre på ujævne veje/begrænsning på
“off the beaten track”
– Stor at manøvrere med i byer, men øvelse gør mester!
– Ved flere overnatninger på samme plads, skal alt pakkes sammen
ved kørsel på småture/dagsture
– Nærvær (på godt og ondt :-))
Hvilken autocamper skal i vælge?
Vi bookede autocamperen 10 måneder før afrejse i januar. Autocamper er en populær rejseform i Australien og de udlejes hurtigt. I bør derfor altid bestille autocamperen i god tid for at sikre tilgængelighed og rimelig pris. Autocampere findes i forskellige størrelser og klasser med varierende sengepladser, udstyr og alder samt stand. Vores autocamper var en Britz i en klasse 2-5 år med 6 sengepladser, toilet og bad. Der medfølger alt køkkenudstyr (måske lidt basalt, men nok til at klare sig), dyner, puder, sengelinned, håndklæder, campingbord- og stole samt andre praktiske genstande. Vi havde tilkøbt autostole til alle 3 børn samt højstol. Inkluderet var også en GPS med mange nyttige informationer såsom campingpladser (med kort beskrivelse) og tankstationer i nærheden samt andre relevante informationer omkring autocamperen. Bemærk, at udstyret, der er inkluderet kan variere afhængig af udlejningsbureau og udstyrspakke. Det samme gælder forsikring og selvrisiko.
Campingpladser i Australien
Australske campingpladser holder generelt en høj standard med mange faciliteter, og de fleste har en super beliggenhed ofte med swimmingpool. I gennemsnit betalte vi ca. 240 kr. pr. overnatning på campingplads, men priserne varierede meget afhængig af lokation, størrelse og faciliteter. Den billigste kostede 200 kr, den dyreste kostede knap 400 kr. De fleste gange havde vi en plads med strøm, en plads uden strøm er lidt billigere. En enkelt overnatning uden strøm kan man godt klare sig med i autocamperen.
De fleste campingpladser har et BBQ område, hvor det er muligt at grille sin mad og ofte er der også borde/stole/bænke, så man kan spise der. Det var rart også at kunne lave mad ude af autocamperen, da madlavning på så lidt plads nogle gange er udfordrende.
Der findes flere kæder af campingpladser, som Big4 og Top Holiday Parks. Via udlejningsbureuet fik vi 10% rabat på Big4 pladser, men priserne her ligger også lidt højere end på andre campingpladser. Måske også fordi standarden er en anelse højere. Vi forsøgte at veksle lidt mellem pladserne og standarden, mest af alt fordi vi ikke havde et behov for at vælge en plads med alt for fine faciliteter. Oftest havde vi bare brug for strøm, bad/toilet og allerhelst en swimmingpool og legeplads/aktiviteter til børnene. Toilettet i autocamperen brugte vi i løbet af dagen, hvis vi ikke lige var i nærheden af andre toiletter, men ellers prøvede vi at minimere brugen af det. Det skal jo også tømmes, og i Australien er der ikke altid ”dump points” til tømning af toilet på campingpladserne. Tit ligger de i udkanten af byen eller andre steder, så det skulle vi lige være opmærksomme på når vi valgte campingplads og inden vi begav os ud på længere kørsel. Vi sørgede også altid for at have fyldt nok vand på autocamperen inden vi forlod en plads samt opladet elektroniske apparater.
Hvor meget koster det at leje en autocamper?
På de 21 dage vi havde autocamperen, kørte vi 5130 km. Dieselprisen var ca. 6 kr. pr. liter, men nogle steder op til 6,50 kr. På nogle tankstationer fylder personalet brændstof på, det er vist mange år siden man kunne opleve det i Danmark. Vores autocamper kørte ca. 6 km pr. liter, jeg mener der kunne være 60-70 liter på brændstoftanken.
Sammenlignet med en personbil er autocamperen dyrere i brændstof, da den ikke kører så mange km pr. liter. Til gengæld er overnatning billigere.
En kort opsummering af økonomi i forbindelse med leje af autocamper:
Lejen er afhængig af tidspunkt for booking, lejepriode, størrelse, udstyr, stand samt afhentning/retur (evt. envejsleje).
Leje: ca. 1000 kr. pr. døgn (v/3 uger i februar og booking 10 mdr. før)
Brændstof: ca. 6 kr. pr. liter/6 km pr. liter
Campingplads: ca. 240 kr. pr. overnatning (2 voksne + 3 børn)
Hvordan fungerede autocamper for os?
Vi havde ikke på forhånd lagt en detaljeret plan for de 3 uger vi havde lejet autocamperen. Vi prioriterede at køre nord for Perth (læs om Perth) og havde et ønske om minimum at nå til Coral Bay og gerne Exmouth. Vi ville også gerne snuse til området syd for Perth (Margaret River), men det kom helt an på hvordan det hele flaskede sig. Efter nogle dages tilvænning var vi alle blevet fortrolige med livet i en autocamper og det endte med, at vi kørte fra Perth til Exmouth, retur til Perth og videre til Albany og Margaret River inden vi skulle returnere autocamperen i Perth.
Da vi meget forventningsfulde skulle hente autocamperen, var det også med lidt sommerfugle i maven. Det var helt klart højdepunktet på vores rejse, at opleve Vestaustralien i autocamper. Vi så en masse fordele ved det, men var også spændte på hvordan det ville gå med børnene. Ville de synes om kørslen, hvordan skulle fordelingen af pladser være, ville de kunne enes (not!), hvad hvis autocamperen gik i stykker osv.
Der var travlhed på udlejningsbureauet, så vi ventede tålmodigt imens børnene omrokerede et børnehjørne og tømte det meste af snack rationerne, som vi altid har med. En masse papirarbejde og instruktioner skulle gennemføres før vi kunne trille afsted i vores autocamper. Baggage og børn blev installeret, GPS tændt og så var vi klar til at indtage Vestaustralien. Vi (=Mads) skulle naturligvis lige huske at køre i venstre side, finde den rigtige vej til motorvejen og vi skulle fastlåse en væltet stige og nogle åbne skuffer bagi. Men så var vi også på vej!
Første stop var et supermarked, så vi kunne få fyldt autocamperen op med mad, drikkevarer og andet nødvendigt. Planen var at købe så meget som muligt, da vi havde hørt at priserne ville stige jo længere nordpå vi kørte. Der var naturligvis begrænset med køleplads, men heldigvis mange gode rum, hvor vi kunne opbevare forsyninger.
Vores første overnatning blev i Cervantes, hvor vejret ikke var specielt godt. Overskyet, lidt regn og køligt – i hvert fald ikke varmt nok til at vi kastede os i poolen eller stranden, som vi boede lige ved siden af. I stedet kastede vi os over at omrokere autocamperen i forhold til at forberede aftensmad og fordele bagage lidt bedre. En autocamper er vældig smart indrettet med næsten alt hvad der er nødvendigt både dag og nat, men vi blev lidt udfordret fra starten da vejret ikke var specielt egnet til at være udendørs (og nej, vi havde ikke regntøj med!). 5 mennesker i en autocamper midt i at vi ikke helt har lært alle finesser og funktioner at kende og en smule stress over at skulle lave mad imens børnene hoppede rundt, var trætte, sultne og skændtes om legetøjet. Lige der, tænkte jeg kort på om det mon blev 3 lange uger, men heldigvis viste det sig at være den mest fantastiske rejseform for os.
Efter vellykket madlavning begyndte vi så småt at gøre klar til natten. Største opgave var at udtænke hvordan mon fordelingen af børn/voksne skulle være for at få hurtigst muligt ro og god nattesøvn. Der er to sovepladser over førerhuset, en fast seng i bagenden og i midten, hvor der er spiseplads, kan der også laves opredning til to. De to store børn blev placeret over førerhuset med adgang via stige, de har altid ønsket sig en køjeseng, så det kunne de nyde godt af ved denne lejlighed (det prøvede vi i hvert fald at overbevise dem om), den købte de heldigvis. Der skulle dog først forhandles om hvem der skulle ligge inderst/yderst. Yngste barn, Sofus, blev placeret i sengen (bagenden), for så kunne os voksne jo sidde ved spisepladsen og nyde roen når børnene var faldet i søvn. Planen var teoretisk god, men vi indså hurtigt at den ikke ville fungere i praksis. En overtræt 2-årig med en stor seng for sig selv og med fri adgang til autocamperens spændende dimsedutter var et no-go. Alt lys måtte slukkes, og selvom vi egentlig også var klar til nattesøvn, trængte vi også til lidt voksentid og planlægning af næste dags kørsel/oplevelser. Ud til førerhuset er der gardiner, der kan trækkes for, så vi satte os i førerhuset, hvor vi kunne tænde lys uden at det generede børnene. Det var fint nok på den første aften, så kunne vi altid gøre det anderledes næste aften. Vi skulle blive klogere. Vi orkede ikke at lave opredning ved spisepladsen, så løsningen blev at vi tre lå i den bagerste seng, pladsen var lidt trang. Men det var jo bare denne ene nat. Vi skulle blive klogere.
Der kom liv i autocamperen tidligt næste morgen, faktisk ret tidligt! Og ret hurtigt meget liv. Men, hey, vi havde jo også en masse nyt vi skulle opleve, fulde af spænding. Efter morgenmad, skulle det hele pakkes sammen, så vi kunne trille afsted. Vi havde jo ikke nået at pakke alle ting ud, så det kunne ikke tage lang tid at gøre autocamperen klar til kørsel. Jo, det kunne det. Faktisk, ved jeg ikke hvordan det kan tage et par timer før vi kunne starte dagens kørsel. Oprydning, opvask, sengeredning, børn i tøj, hurtig gulvfejning, påfyldning af vand, afskaffelse af affald, pakke spiseplads væk, klargøre autostole, strøm pakkes væk, låse skuffer, fastgøre stige (det skete jævnligt at vi glemte dette inden kørsel), fastspænde børn og installere dem med bøger/spil/legetøj og til sidst klargøre GPS. Så er vi klar!
Dette mønster gentog sig også på 2. dagen og jeg begyndte at få en fornemmelse af, at vi måske havde været for ambitiøse i vores ønske om at komme til Coral Bay/Exmouth. For når vi først kom afsted hen på formiddagen ville der ikke være ret meget effektiv køretid. Men egentlig kom det i 2. række, for det allervigtigste var at være sammen som familie og få nogle skønne oplevelser sammen. Efter et par dage, var vi ved at være inde i rutinerne og børnene var super gode til at hjælpe til eller også sendte vi dem på legepladsen imens vi pakkede. En effektiv halv time, så var vi klar.
Under det meste af kørslen sad jeg på passagersædet imens børnene sad bag I autocamperen. Mads var altid chauffør, jeg var bedst som tour guide (og mægler for børnene). Det hændte, at jeg byttede plads med Alberte eller Gustav hvis der var brug for timeout eller blot for at de kunne nyde godt af udsigten fra forsædet. Ved deres pladser var der et vindue, men de var ikke høje nok til at kunne se ordentligt ud. Faktisk rungede det også lidt fra deres pladser og spisebordet måtte ikke være fremme under kørsel, så deres aktivitetsmuligheder var ikke så store.
På de 3 uger endte det med, at vi kun havde et par hviledage, alle andre dage kørte vi mellem 100-500 km. Oftest kørte vi afsted mellem kl. 9-10, kørte et par timer og fandt et sted til frokost. Kørte videre og indlogerede os på campingplads om eftermiddagen. Nogle dage havde vi mange stop pga. seværdigheder eller bare fordi der var et behov for pause. Andre dage behøvede vi ikke så mange stop. Når autocamperen var installeret på pladsen hoppede vi alle i swimmingpoolen, børnene rendte på legepladsen eller en af os udforskede området sammen med dem imens den anden forberedte aftensmad.
Generelt frarådes al kørsel efter mørkets frembrud i store dele af Australien. Her kommer dyrene, primært kænguruer, krybdyr og nataktive væsener frem ved vejkanten. To gange kørte vi dog om aftenen, den ene gang var da vi i Exmouth ville ud og se om vi kunne spotte skildpadder ved stranden og den anden gang var da vi blev fanget i massive regnskyl som forårsagede vejspærringer. For at undgå disse besluttede vi at køre et stræk længere sydpå, hvor vejret var bedre. Når først hovedvejene i Australien er spærret, er der ingen alternative ruter. Så må man indstille sig på at vente tålmodigt til vejret arter sig igen. Da vi kørte i mørket var det tydeligt at se, at mange flere kænguruer var fremme i forhold til om dagen. Vi kørte i fornuftig tilpasset hastighed for at undgå påkørsel af dyrene. Der er en grund til at mange af de australske biler kører med kængurugitter.
For os, var autocamper det helt rigtige valg. At køre på de til tider lange øde veje eller møde de store lastbiler (road trains) eller andre autocampere i flere varianter, som man hilste på i bedste trucker-stil, var lidt hyggeligt. Vi kørte i skiftende landskaber, og undervejs mødte vi masser af venlige australiere uden påtagethed med deres ”no worries” attitude og store imødekommenhed. Vi kunne til enhver tid stoppe når vi havde brug for pause eller finde friske forsyninger frem af mad og drikkevarer. Vi kunne finde mange gode udsigtspunkter og nyde udsigten fra de store vinduer inde fra autocamperen. Efter et par dages tilvænning blev det hele ren rutine for os med både kørsel, installation på campingplads, madlavning, overnatning og nedpakning. Når det er sagt, så var det også til tider udfordrende at være 5 personer i en autocamper døgnet rundt. Mest når vejret var dårligt og det var bedst at holde sig indendørs. I ulvetime, efter en lang dags kørsel med trætte og sultne børn, der skændtes og hoppede rundt alt imens vi forsøgte at lave mad og mægle imellem dem. Heldigvis var der ikke så mange af de dage.
Da vi skulle returnere autocamperen efter at den havde været vores hjem i 3 uger var det en smule vemodigt for os alle. Vi havde i den grad fået nærvær og oplevelser på kontoen, som er helt ubeskriveligt og for altid vil være en del af os. Forhåbentlig giver det anledning til mange gode minder og snakke mange år frem. Vi taler jævnligt om Australien eller kigger i fotobøgerne, som børnene også har fået deres egen version af. De bliver ved med at spørge om hvornår vi skal afsted igen! Det svar arbejder jeg på. Indtil videre er det: forhåbentligt en dag.